Den franske reklameplakat, et århundrede med illustration

Den franske reklameplakats historie, fra Toulouse-Lautrec til PLM

Den franske reklameplakat opstod i slutningen af 1800-tallet. Toulouse-Lautrec, Mucha og Chéret skabte koderne: den kvindelige silhuet, prydende typografi og afgrænset farvepalet. I 1900-tallet gjorde jernbaneselskaberne PLM og SNCF plakaten til et nationalt redskab for turistfremstød. 50 års grafisk nyskabelse, som i dag er grobunden for Brunelias plakater.

Begyndelsen: den kommercielle litografi (1860-1890)

Den moderne reklameplakat opstår i Paris omkring 1860, da farvelitografien bliver kommercielt brugbar. Jules Chéret er den store pioner: han trykker tusindvis af plakater til teatre, kabareter og luksusvarer. Hans »Chérette« (en let, legende kvindefigur) bliver symbolet på Belle Époque.

Belle Époque som guldalder (1890-1914)

Toulouse-Lautrec, Mucha, Steinlen, Cappiello: i Belle Époque bliver plakaten en kunstform i sig selv. »La Goulue« (Toulouse-Lautrec, 1891), »Job« (Mucha, 1896) og »Le Chat Noir« (Steinlen, 1896) bliver verdensberømte ikoner. Plakatkunstnerens signatur får næsten samme vægt som malerens.

Roger Broders og PLM's storhedstid (1922-1932)

Efter Første Verdenskrig bliver ferie ved havet og i bjergene noget for langt flere. Jernbaneselskabet Paris-Lyon-Méditerranée ansætter Roger Broders, som mellem 1922 og 1932 står bag omkring hundrede af de mest genkendelige PLM-plakater. Cassis, Bandol, La Ciotat, Sainte-Maxime: han skaber grammatikken i den moderne rejseplakat.

Cassandre og den geometriske art deco (1925-1940)

A.M. Cassandre revolutionerer plakaten i 1920'erne og 1930'erne. »Étoile du Nord« (1927), »Normandie« (1935), »Wagons-Lits« (1934): han bringer kubistisk geometri, dristige farveflader og minimalistisk typografi ind i plakaten. Hans indflydelse præger det kommercielle grafiske design i hele det 20. århundrede.

Loupot, Carlu, Colin: mangfoldige skoler (1930-1950)

Charles Loupot tegner plakaterne for Saint-Raphaël og Nicolas. Jean Carlu opfinder den moderne politiske plakat. Paul Colin iscenesætter Joséphine Baker og Paris' jazzscene. Hver plakatkunstner udvikler sin egen stil, men alle deler paletten af terracotta, guld og dybblåt, som kendetegner den franske plakat mellem de to verdenskrige.

Efterkrigstiden og det grafiske vendepunkt (1945-1970)

Bernard Villemot, Raymond Savignac, Hervé Morvan: efter krigen finder plakaten sig selv på ny med et mere enkelt og humoristisk formsprog. »Bonjour Paris« (Villemot, 1956), »Bally« (Villemot, 1979), »Aspirine« (Savignac, 1956). Gradvist går man fra malet illustration til vektorillustration.

Fotografiets gennembrud og enden på den kommercielle illustration (1970-2000)

Fra 1970 afløser fotografiet gradvist den malede illustration i reklamen. Den illustrerede plakat bliver en niche, forbeholdt gallerier og samlere. Det er netop det tomrum, der har skabt det nuværende marked for plakattryk: Brunelia står i direkte forlængelse af de store plakatkunstnere fra før 1970.

Nutidens comeback (2000-i dag)

Siden år 2000 er den illustrerede plakat kommet stærkt tilbage, båret af interiørtrends og en ny lyst til klassisk plakatkunst. Moderne studier, uafhængige illustratorer og mærker som Brunelia giver det visuelle formsprog fra 1920'erne til 1950'erne nyt liv med nutidige trykteknikker.

Den franske reklameplakat er en af de få grafiske kunstformer, der har holdt et helt århundrede uden at miste sin læsbarhed. En Cassandre-plakat fra 1927 virker stadig visuelt i dag, fordi den bygger på tidløse principper: farveflader, blød geometri og håndtegnet typografi.

Vil du vide mere om Roger Broders, kan du læse vores store artikel om PLM-illustratoren. Se også vores guide til de 20 plakater, der skrev historie.